DRL_7159.jpg

Velvet Volume rockede Wonderful Days

    Talentfulde teenagesøstre rockede, så teltdugen lettede.

    De tre unge talentfulde teenagesøstre i rocktrioen Velvet Volume stormer frem. De er et af tidens mest omdiskuterede nye danske bands.

    På trommer, bas og guitar gav de den maks. gas i det store telt på Wonderful Days onsdag aften. Koncerten er blot en af deres mange koncerter denne sommer. De har tidligere besøgt Jelling Musikfestival, Northside og senere venter Smukfest.

    Med trommesolo, guitarriffs og et kæmpe lysshow løftede de tre teenagesøstre på 16, 17 og 17 år teltdugen til Wonderful Days' første koncert. Der var høj jubel blandt publikum, der kastede håndtegn i takt med musikken, hoppede og dansede.

    Vox pop: Hvad synes i om koncerten?

    IMGP0129.JPG
    Markus Poulsen, 17 år: ”Vildt fedt!! Jeg havde hørt lidt før. Men woow, de var vilde på guitar. Og så var det et rent pigeband.”
    IMGP0132.JPG
    Ida Ribberholt, 16 år, og veninder: ”De overraskede helt vildt. De var virkelig seje og gode på guitar. Og så havde de en vild fed gejst. Mega godt. Og woow, det er vildt, at de kun er 16 år. Jeg skal SÅ meget hjem og høre mere."
    IMGP0134.JPG
    Daniel Tidemann, 16 år, og venner: ” Stemning var pissefed. Jeg hører ikke rock normalt og havde ikke hørt dem før. Men de var virkeligt fede og fik publikum i gang.”
    IMGP0137.JPG
    Frederikke Gramstrup, 17 år, og Signe Hestkær, 16 år: ”Vi havde slet ikke regnet med, at de var så fede. De gav den max gas. Deres energi var helt vild.”
    27865204270_1e8d214efd_o.jpg
    Velvet Volume backstage på Wonderful Days.