Crew

Hvad vil det sige at være crew?

Du arbejder i gennemsnit mindst seks timer om dagen som crew. I løbet af ugen er der sikkert tidspunkter, hvor du ikke har så meget at se til. Her er det vigtigt, at du melder dig til jobbanken, hvor mange småopgaver ligger og venter på rette person.

Når du tilmelder dig kan du skrive, hvilke kvalifikationer du har, så kan vi bedre fordele opgaverne og finde noget der passe godt til dig.

Om du er 20, 45 eller 60 år, så er der plads til os alle sammen og arbejde for enhver smag – brug dine talenter på Ung Uge festival!

 

Læs det udsendte brev for Crew i pdf-format.

 

Som crew får du nogle bestemte opgaver alt efter dine interesser, evner og ønsker. Når du tilmelder dig Ung Uge festival som crew, kan du vælge mellem disse opgaver:

 

Forplejnings-crew. Du hjælper med at gøre klar til dagens måltider, øse mad op til alle deltagere, og rydde op igen efter spisningen.

Café-crew.  Du er god til at fremstille og sælge mad i caféer og kiosker.

Service-crew. Dette crew holder sammen på alt det praktiske, f.eks. opstilling af festivalpladsen, rengøring, reparationer og diverse serviceopgaver. Er du praktisk anlagt, kan du svinge en klud eller henter og bringer du gerne, så meld dig som service-crew.

Vagt-crew. Dag og nat skal der holdes øje med pladsen. Meld dig til denne opgave, hvis du har en vagtmand i maven.

Lazaret-crew. I Lazarettet står der voksne klar til at tage sig af festivaldeltagere som er syge, er kommet til skade m.v. Er du god til at yde omsorg, er du sygeplejerske, så er denne opgave oplagt til dig.

Vikar i jobbanken. Der er altid opgaver der skal løses. I jobbanken modtager du forskellige opgaver i løbet af ugen. Nogle små og andre større.

Udvalgsopgave. Er du medlem af et Ung Uge udvalg eller blevet shanghajet af et udvalg til at hjælpe dem, så vælg i rullemenuen hvilket udvalg du hører til under Ung Uge festival.

Andet/tildelt opgave. Er du blevet udvalgt til en særlig opgave på Ung Uge festival (f.eks. band, sport eller andet), så vælg denne kategori og skriv, hvad du skal lave.

 

BILLEDER FRA UNG UGE FESTIVAL 2010:BILLEDER FRA UNG UGE FESTIVAL 2010:

INDHOLD FRA LANDSBEVÆGELSEN:INDHOLD FRA LANDSBEVÆGELSEN: