Praktiske Crew-oplysninger

Tilmelding

Tilmelding sker via www.kfum-kfuk.dk/tilmelding

Læs nedenstående igennem inden du tilmelder dig på nettet.

Medlemskab

For at kunne deltage som crew på Ung Uge festival skal du være medlem af KFUM og KFUK i Danmark eller betale en merpris. Er du ikke allerede medlem, kan du indmelde dig samtidig med tilmeldingen til Ung Uge festival. Du kan vælge enten alm. medlemskab i en lokal forening eller eventmedlemskab, hvis du ikke er fyldt 30 år. Er du fyldt 30 år, betaler du en merpris for denne uge. Du betaler straks for medlemskabet via kortbetaling. Det koster 125 kr. at blive eventmedlem, og dermed kan du deltage i andre arrangementer i KFUM og KFUK resten af året. Prisen for alm. medlemskab i en forening afgøres lokalt, men du betaler her 125 kr. som acontokontingent.

Er du fyldt 30 år og ikke ønsker at være medlem betaler du 125 kr. i merpris.

Sådan tilmelder du dig

Gå ind på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding og vælg tilmelding under punktet Ung Uge festival - crew

Vælg én af de fire muligheder afhængig af dit medlemskab. (se ovenfor).

  1. Er medlem – indtast dit medlemsnummer (se på bagsiden af horYsont eller eller få det oplyst ved at ringe til 36141533). En del af oplysningerne udfyldes automatisk.
  2. Du ønsker at blive medlem af KFUM og KFUK enten i den lokale forening eller i Netforeningen - vælg forening.
  3. Du er 20-29 år og ønsker at blive Eventmedlem resten af 2010 enten i den lokale forening eller i Netforeningen – vælg forening.
  4. Du er fyldt 30 år og ønsker ikke at være medlem.

 

Udfyld alle øvrige felter.

Sådan tilmelder du dit barn 0- 12 år

Gå ind på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding og vælg tilmelding under punktet Ung Uge festival - crewbørn

Vælg én af de tre muligheder afhængig af dit barns medlemskab. (se ovenfor).

  1. Er medlem – indtast deres medlemsnummer (se på bagsiden af BRICKS eller få det oplyst ved at ringe til 36141533). En del af oplysningerne udfyldes automatisk.
  2. Barnet ønsker at blive medlem af KFUM og KFUK enten i den lokale forening eller i Netforeningen - vælg forening.
  3. Barnet ønsker at blive Eventmedlem resten af 2010 enten i den lokale forening eller i Netforeningen – vælg forening.

Udfyld alle øvrige felter.

Hvordan skal du bo?

Alle bor i telt eller campingvogn, som man selv medbringer. Der er mulighed for strøm i Crewcamp. Ved tilmelding skal du oplyse, hvordan du ønsker at bo – og sammen med hvem. Du kan vælge at bo enten i Crewcamp eller i deltagernes bozoner. Såfremt du ønsker at bo sammen med deltagerne, gælder de samme regler omkring telt og campingvogn som for deltagerne.

Crewopgaver

Alle på 20 år og derover skal have en crewopgave på Ung Uge festival – måske er du allerede tildelt en opgave. Marker det ved tilmelding. Såfremt du ikke har mulighed for at påtage dig en crewopgave, betaler du samme pris som deltagerne.

Lederaftale og børneattest

Alle der deltager som crew skal udfylde begge blanketter. Hvis du ikke allerede har udfyldt disse kan du hente dem her

BILLEDER FRA UNG UGE FESTIVAL 2010:BILLEDER FRA UNG UGE FESTIVAL 2010:

INDHOLD FRA LANDSBEVÆGELSEN:INDHOLD FRA LANDSBEVÆGELSEN: